Planlægning af portrætfotograferingen

Selve portrætfotograferingen af brudeparret, kræver lidt planlægning, da den som regel ligger om eftermiddagen, omkring selve receptionen og før selve middagen. Der skal tages hensyn til, at bryllupsgæsterne er lidt sultne og man skal, som brudepar derfor overveje om man skal tage til receptionen og skære bryllupskagen for, før man laver portrætterne, så gæsterne får noget at spise.

Selve portrætfotograferingen

Samtidigt er det også vigtigt at bryllupskagen ikke bliver skåret for sent for, da man så kommer for tæt på serveringen af aftensmaden. Det er også vigtigt at selve portrætfotograferingen, ikke trækker over tiden for serveringen af velkomstdrinks og derefter maden trækker ud og maden bliver kold og toastmasterens plan skrider.

portrætfotograferingen

Portrætfotografering af brudeparret

Portrætfotograferingen foregår som regel på en eller 2 forskellige lokationer af stor variation, for at sikre at bryllupsbilledernes udtryk bliver så forskellige, som mulige. Det giver oftest de mest spændende bryllupsportrætter. Ta derfor jeres bryllupsfotograf med på råd inden i planlægger lokationer og tiden for selve bryllupsfotograferingen på bryllupsdagen.

Årstiden og vejret

Årstiden og vejret spiller også ind når man skal planlægge et photoshoot. Vejret kan skifte meget i Danmark, og vælger man brylluppet skal ligge i efteråret eller vinteren, hvor det bliver tidligere mørkt og lyset hurtigere forsvinder, er det essentielt at selve portrætfotograferingen ikke ligger alt for sent. Skulle man være så uheldig at det regner på bryllupsdagen, kræver det også jeres fotograf er omstillingsparat og han/hun har en plan B for fotograferingen.